Her kommer så det sidste blogindlæg fra vores dejlige ferie i Australien. Vi er meget vemodige over, at skulle hjem allerede, men glæder os også, til at se Jer alle igen!

Kuranda Scenic Railway

Søndag d. 12/7 tog vi på en heldags-tur ud fra Cairns. Vi boardede toget til Kuranda og kørte gennem Daintree Rainforest og bjergene i The Barron Gorge National Park og sad i de originale (dog restaurede) togvogne, mens vi nød den flotte historiske 37 km strækning og guidens historiske fortællinger .

Jernbanestrækning blev bygget mellem 1886 og 1891 da fund af guld i bjergene nødvendiggjorde tilgængelighed af forsyninger til minearbejdere og transport af guld til havnen. 1500 mænd flyttede 2 millioner kubikmeter jord og sten blot ved hjælp hakker, skovle og dynamit. Mange af dem døde undervejs pga. stenskred, sygdom og dødelig bid fra slanger og andet kryb. Ruten har en stigning på 328 meter, har 15 tunneler, 37 broer og 98 sving.

Kuranda er en gammel mineby, der i 1960erne blev invaderet af hippier, og senere turister (der står bl.a. en ATM på hvert hjørne). Heritage markedet sælger alt fra aboriginal arts and craft, døde krokodiller, honning, kænguruskind, smykker af ædle sten og plastik og hudplejeprodukter og Drengene fik bl.a. købt boomeranger og nogle sjove hajtands-halssmykker.

Skyrail – ”The world most beautiful Rainforest experience”

Fra Kuranda tog vi Skyrail ned igen. I 40 minutter ”svævede” vi højt over den massive tropiske regnskov, floder og fantastiske vandfald, bl.a. Barron Fall, der hæver sig 260 meter over havoverfladen.
Australiens regnskov siges at være den ældste tropiske regnskov på jorden, mere end 100 millioner år gammel.
Ungerne syntes at turen var fantastisk, og det var i hvert fald en oplevelse, selv for dem af os der kæmpede med at dæmpe højdeskrækken…

Tjapukai Aboriginal Cultural Park

Var vores sidste stop på turen. Parken drives af Tjakupai folk, og vi havde en absolut suveræn oplevelse. Tjakupaistammens historie blev levendegjort via teater, ceremoniel dans og musik, og vi lærte enkelte ord, lærte om ”bush foods” og medicin (bl.a. mirakelkuren for hjertesygdom, brystkræft, astma m.m.). Vi fik lov at kaste boomerang og spyd og Mathias lærte at spille ”den magiske” didgeridoo.
Ida Marie blev lidt forskrækket over de ceremonielle danse, og Frederik syntes generelt at det var kedeligt, men Mathias, der kunne forstå meget af det, der foregik og blev sagt, levede sig helt ind i oplevelsen. Han blev derfor noget skuffet over, at vi ikke havde plads og ”råd” til at hjembringe vores egen didgeridoo. Han vil nu spare op af sine lommepenge, så han kan bestille en, når vi kommer hjem. Desuden har Søren og han planer om, at forsøge at lave én ud af et ”magisk” PVC-rør….

Frankland Island, Great Barrier Reef (nær Cairns) (4/7-08)

Vi er nu nået til Cairns, hvor planen at tilbringe de sidste feriedage på en luksuscampingplads og tage på ture herfra. Vi er virkelig kommet til troperne, og det er HOT, HOT, HOT! Lige det vi har sukket efter, og vi nyder det i fulde drag. 2 pools, kæmpelegeplads, hoppepuder, tennisbaner, badminton, minigolf og torsdags-pandekager…Tror I, at vi nogensinde får børnene med hjem…?

Lørdag d. 4. tog vi på heldagstur til Frankland Island, som er en del af Nationalparken Great barrier Reef.

Det var ganske enkelt den mest suværene oplevelse nogensinde!!!! Vi snorklede i timevis og fik også mulighed for at dykke ned med en semi-sub med glasbund, og ungerne spottede samtlige fiskearter fra ”Nemo” (fraset desværre Nemo og Bruce (hajen)). Vi så også flere kæmpe havskildpadder, som Frederik insisterede på levede mere end 1000 år.

Nu vil vi alle bare ud og snorkle igen hurtigst muligt og næste ferie er planlagt til Malaysia, hvor det efter sigende skulle være ideelt at snorkle og dykke!

Vi håber, at I nyder solskinnet og varmen hjemme!

Whitehaven Beach, Whitsunday Island og Hamilton Island (ud for Airlie Beach) (27/6-2009)

SØRENS FØDSELSDAG!! HURRA!!

Meeget tidlig op og med bussen kl. 7 for at tage på heldagstur med katamaran til den ubeboede Whitsunday Island og Whitehaven Beach, som ifølge brochuren rangerer på top-10 listen over verdens bedste sandstrande!

Turen inkluderede stive 2.5 time på turist-øen Hamilton Island med rige muligheder shopping!!! Vi overstod vores shopping på 15 minutter, og havde ærlig talt hellere tilbragt de sidste 2 timer på Whitehaven Beach…

De 2.5 timer vi trods alt tilbragte på den 7 km kridhvide og SOL-beskinnede kvarts-sandstrand var dog absolut ventetiden på Hamilton værd. En smuk naturoplevelse.

Drengene øvede snorkling og blev supergode til det! Ida Marie var desværre blevet træt af at vente og sov det meste af tiden på øen.

På vej hjem på katamaranen så vi en pukkelhval i det fjerne.

Australia Zoo, Beerwah. ”Home of the Crocodile Hunter” (23/6-2009)

Sidst I 90`erne var den meget entusiastiske og karismatiske Steve Irwin og hans krokodiller hyppige gæster i vores fjernsyn. Ligeledes sidder ungerne nu hver weekend klinet til skærmen, når Steves datter Bindy viser wild life i børnehøjde….det stod derfor ligesom i kortene, at vi ikke kunne køre gennem Brisbane uden at besøge Steves livsværk: ”Australia Zoo”.

Selv om Steve måtte lade livet til en giftig rokke, lever hans ånd til fulde videre på stedet, og man kan ikke vende sig om uden at krokodillejægeren toner frem på en fjernsynsskærm, lifesize plakat eller mindevæg.

Nevertheless…Australia Zoo var virkelig en positiv oplevelse. De mange dyr levede i kæmpestore (næsten-) naturlige omgivelser og det var tydeligt at stedet (ud over underholdning) også var meget fokuseret på at fortælle gæsterne om wild life conservation, truede dyrearter samt miljøet, og om, hvad den enkelte kan gøre for at hjælpe til med at passe på naturen og de væsener, der lever heri. ….Og så går overskuddet fra parken udelukkende til at hjælpe truede dyrearter og til at drive et Wild-life hospital…
Turen var en god blanding af den obligatoriske underholdning og prikken til vores ansvarsbevidsthed/samvittighed: Ungerne fik taget de obligatoriske billeder med alligatorer og koalabjørne, fik fodret elefanter, klappet wombats etc og vi fik alle en skøn ”natur”oplevelse iblandet lidt stof til eftertanke…

Flodbølgen er aflyst!!!!

Lone Pine Koala Sanctuary (22/6-2009)


På vej mod Brisbane tilbragte vi et par dejlige timer i naturskønne omgivelser i verdens første (1927) og største Koala Sanctuary. Her besøgte vi over 130 af disse søde bamser samt et væld af andre australske dyrearter.

I Lone Pine lærte vi bl.a. at, koalaer er de eneste levende væsener, hvis hjerne ikke passer til kraniehulen. I stedet har de en indtørret valnøds-hjerne, der flyder rundt i de væskefyldte kranium…

Teorien er, at koalaer ikke kan undvære den energi det kræver at ”drive” en stor hjerne. Energien bruges i stedet til afgifte kroppen pga. deres diæt bestående af giftige eukalyptusblade.

Ligeledes mener man ikke, at koalaen har brug for megen hjernekapacitet, da de sidder godt beskyttede mod rovdyr oppe i trætoppene…

Vi blev dog enige om, at det godt kan være, at koalaer ikke er de smarteste dyr i regnskoven,
men at de absolut er nogle at de mest nuttede..

Obs: Trætte af de sidste ugers massive regnvejr overgav vi os og købte en paraply... Samme dag faldt de sidste regndråber, og vi har haft strålende solskin siden..

Skulle vi have lejet en husbåd istedet?

Der er gået en lille uge siden sidste indlæg. I mellemtiden har vi bevæget os op langs den smukke kystlinie langs New South Wales på jagt efter solen...Desværre uden det store held! Regntiden, som ifølge kalenderen skulle slutte sidst i april, er fortsat med massive regnmasser, oversvømmelse og kulde. Vi har derfor måttet prioritere indendørsaktiviteter og vælge en del udendørsaktiviteter fra, og har samtidigt hastet gennem New South Wales for at nå et mere behageligt klima nordpå.

På trods af regnen er naturen ubeskrivelig og imponerende. Det veksler mellem ufremkommelige bjergregioner, subtropiske regnskove, massive floder og billedskønne kystregioner med kilometerlange strande og forrevne klipper.

Vi har daglig kontakt med kænguruer, papegøjer, pelikaner og har d.d. set vildtlevende koalabjørne!

Vi har heldigvis oplevet enkelte solskinsdage, bla. een af vores dage i Sydney, hvor vi tilbragte en skøn eftermiddag sejlende med de lokale rutefærger rundt i Sydney Havn. Vi lagde selvfølgelig vejen forbi Operahuset....Derudover besøgte vi Sydneys akvarium (se billeder).

I går besøgte vi et "Shark and Ray Center" nær Port Stephens, hvor ungerne og Søren fik mulighed for at komme ned i bassinerne til kæmperokker og (..knap så kæmpe..) hajer for at fodre dem. Det var en grænseoverskridende men kæmpeoplevelse.

I morgen fortsætter vi så mod Brisbane og Steve Irwins "Australian Zoo".



"Ray and Shark Center"
nær Port Stephens

Sydney Akvarium

Campinglivets glæder

Frederik muggede over at skulle en tur under bruseren. Han syntes at det var "træls" at skulle bade samme sted som mennesker, han ikke kendte. Det kunne vi selvfølgelig kun give ham ret i, men forklarede også, at det var en af campinglivets nødvendige men mindre tvivlsomme "glæder" at skulle tage bad sammen med andre nøgne mænd. Hertil svarer Frederik: "det gider jeg ikke...Jeg vil hellere bade samme sted som nøgne damer"!

Det viste sig at han fik sin helt egen brusekabine og således slap for både nøgne mænd og nøgne damer...

Fra beach house til campingliv

Vejret var skønt de første dage i Anders´og Alans skønne beach house ved St. Andrews Beach, mornington Peninsula, Victoria. Det var rart at have mulighed for at slappe af, komme over jet-lag og vænne sig til Australien i rolige omgivelser. Vi tog på småture ud (Moonlit sanctuary, udsigtspunktet Arthurs Seat + strandture) og havde besøg af Anders og Alan.

Dag 4 vågnede vi op til silende regn, kulde og stormvejr, og vi hyggede os indenfor med pool, andre spil og film. Da uvejret fortsatte dag 5, pakkede vi bilen, og tog en dag tidligere end planlagt til Melbourne, hvor vi mødtes med Anders og Alan om aftenen og overnattede på hotel.

Dagen efter hentede vi autocamper - klar til livet på landevejene! Første stop: Phillip Island og Penguin parade (se andet blogindlæg).

Vores første døgn i det 12 kvm "vidunder" opfyldte til fulde vores værste fordomme om livet på camping: Regnen silede ned, det var frysende, ungerne pivede og aftensmaden stod på kold spaghetti.

Da vi stod op næste dag og regnen stadig stod ned i stænger besluttede vi os til at pakke vores grej, og køre nordpå og ikke stoppe før vi så solen. Det blev ialt 560 km gennem smukke (men våde!) bjerge, da vi kom til Paradisets by, Eden.

Opmuntrede af byens lovende navn slog vi lejr på en campingplads ved Pampula Beach og ventede spændte på morgendagens komme.


Og minsandten om ikke vi slog øjnene op til østensolens stråler på en gylden sandstrand og vindstille og varm idyl. Vi nød vores morgenmad til synet af kænguruerne springende omkring os. Herefter fik vi en lille dukkert i den 30 grader opvarmede pool. Dagen gik med leg på legepladsen, hop på trampoliner, minigolf og ping-pong-maskiner! Der blev også tid til hyggeture på stranden:

Vi var simpelthen havnet i Camping-Paradisets Have, og de 34 tilbageværende dage i vores "hjem på hjul" så pludseligt meget lysere ud!

Her er stemningsbilleder fra vores dag i nærheden af Eden.

Her græsser en kænguru udenfor, mens vi spiser morgenmad!

Livet i autocamper

Penguin Parade på Phillip Island, Victoria

Vi hentede vores autocamper d. 10/6 i Melbourne, og på trods af bidende blæst og regn hele dagen besluttede vi os atter at køre sydpå til en berømt naturoplevelse: Pingvin-paraden på Phillip Island i Victoria.

Vi var advaret om en kold oplevelse og mente egentlig at vi var godt klædt på med flere lag trøjer, fleece og jakker. Vi blev dog hurtigt klogere. Den kolde pålandsvind var ubarmhjertig og frøs os til ”istapper” i de 45 minutter vi tappert ventede på, at pingvinerne ville dukke op fra dybet. Da de første pingviner dukkede op på land, var ungerne så kolde, at de bare ville ”hjem”.

På vejen tilbage fik vi dog set flere pingvingrupper på vej ind i landet til deres reder, og som dagene går husker vi det efterhånden som en god (men kold) oplevelse.

En eftermiddag ved Moonlit Sanctuary, Victoria http://www.moonlit-sanctuary.com/

Efter et par dage med massiv jet-lag (har kun billeder af sovende unger fra dag 1 og 2) og med at øve venstre-kørsel og automatgear var vi endelig klar til oplevelser i det australske.

Een af vores førsteprioriteter var selvfølgelig: at se en vaskeægte kænguru! Kænguruer er natdyr, så en aften ved solnedgang pakkede vi ungerne i bilen og cruisede frem og tilbage på en strækning med adskillige kænguru-advarselsfirkanter.

Heldet var med os! Frederik spottede dem først på en mark ved vejsiden. Bilen blev vendt, vi stoppede, og ud styrtede 2 begejstrede drenge og ditto mor med hver deres kamera parate til at forevige øjeblikket.

Kænguruerne gloede lidt vantro men ellers uanfægtede på os, og lod os "skyde løs" fra højre og venstre. Imidlertid var det skumringslys, og afstanden til kænguruerne var nok lidt for ambitiøst til vores lommekameraer, så resultatet blev et par meget mørke og uidentificerbare klatter i landskabet. Oplevelsen var dog ikke til at tage fejl af: Vi havde spottet vores første vaskeægte vildtlevende kænguruer, og vi var ikke til at skyde igennem.

Dagen efter tog vi til Moonlit Sanctuary, hvor vi fik mulighed for at komme endnu tættere på ikke blot kænguruer, men også en koala, wallabies, dingoer, en wombat m.m. (se billeder + film).

Det var en kæmpeoplevelse at få lov til at fodre og klappe disse dyr, og ungerne var ellevilde. Mathias erklærede sig "nærmest lykkelig", og Ida marie kom med henrykte jubelråb mens hun på livet løs klappede kænguruerne. Hun blev temmelig fornærmet, hvis en kænguru tillod sig at spise af en anden hånd end hendes og råbte forurettet gentagne gange : "mor, den du´r ikke...".

Frederik blev også perlevenner med en stor wallaby og formåede at sidde STILLE og fodre og klappe den i knap en halv time. Han betroede os efterfølgende at kænguru-vennen hed "Aske"..."eller Lone, hvis det var en pige...". Sidstnævnte må desværre stå hen i det uvisse..