tirsdag den 14. juli 2009







Her kommer så det sidste blogindlæg fra vores dejlige ferie i Australien. Vi er meget vemodige over, at skulle hjem allerede, men glæder os også, til at se Jer alle igen!

Kuranda Scenic Railway

Søndag d. 12/7 tog vi på en heldags-tur ud fra Cairns. Vi boardede toget til Kuranda og kørte gennem Daintree Rainforest og bjergene i The Barron Gorge National Park og sad i de originale (dog restaurede) togvogne, mens vi nød den flotte historiske 37 km strækning og guidens historiske fortællinger .

Jernbanestrækning blev bygget mellem 1886 og 1891 da fund af guld i bjergene nødvendiggjorde tilgængelighed af forsyninger til minearbejdere og transport af guld til havnen. 1500 mænd flyttede 2 millioner kubikmeter jord og sten blot ved hjælp hakker, skovle og dynamit. Mange af dem døde undervejs pga. stenskred, sygdom og dødelig bid fra slanger og andet kryb. Ruten har en stigning på 328 meter, har 15 tunneler, 37 broer og 98 sving.

Kuranda er en gammel mineby, der i 1960erne blev invaderet af hippier, og senere turister (der står bl.a. en ATM på hvert hjørne). Heritage markedet sælger alt fra aboriginal arts and craft, døde krokodiller, honning, kænguruskind, smykker af ædle sten og plastik og hudplejeprodukter og Drengene fik bl.a. købt boomeranger og nogle sjove hajtands-halssmykker.

Skyrail – ”The world most beautiful Rainforest experience”

Fra Kuranda tog vi Skyrail ned igen. I 40 minutter ”svævede” vi højt over den massive tropiske regnskov, floder og fantastiske vandfald, bl.a. Barron Fall, der hæver sig 260 meter over havoverfladen.
Australiens regnskov siges at være den ældste tropiske regnskov på jorden, mere end 100 millioner år gammel.
Ungerne syntes at turen var fantastisk, og det var i hvert fald en oplevelse, selv for dem af os der kæmpede med at dæmpe højdeskrækken…

Tjapukai Aboriginal Cultural Park
Var vores sidste stop på turen. Parken drives af Tjakupai folk, og vi havde en absolut suveræn oplevelse. Tjakupaistammens historie blev levendegjort via teater, ceremoniel dans og musik, og vi lærte enkelte ord, lærte om ”bush foods” og medicin (bl.a. mirakelkuren for hjertesygdom, brystkræft, astma m.m.). Vi fik lov at kaste boomerang og spyd og Mathias lærte at spille ”den magiske” didgeridoo.
Ida Marie blev lidt forskrækket over de ceremonielle danse, og Frederik syntes generelt at det var kedeligt, men Mathias, der kunne forstå meget af det, der foregik og blev sagt, levede sig helt ind i oplevelsen. Han blev derfor noget skuffet over, at vi ikke havde plads og ”råd” til at hjembringe vores egen didgeridoo. Han vil nu spare op af sine lommepenge, så han kan bestille en, når vi kommer hjem. Desuden har Søren og han planer om, at forsøge at lave én ud af et ”magisk” PVC-rør….

Ingen kommentarer: