lørdag den 4. juli 2009




Whitehaven Beach, Whitsunday Island og Hamilton Island (ud for Airlie Beach) (27/6-2009)

SØRENS FØDSELSDAG!! HURRA!!

Meeget tidlig op og med bussen kl. 7 for at tage på heldagstur med katamaran til den ubeboede Whitsunday Island og Whitehaven Beach, som ifølge brochuren rangerer på top-10 listen over verdens bedste sandstrande!

Turen inkluderede stive 2.5 time på turist-øen Hamilton Island med rige muligheder shopping!!! Vi overstod vores shopping på 15 minutter, og havde ærlig talt hellere tilbragt de sidste 2 timer på Whitehaven Beach…

De 2.5 timer vi trods alt tilbragte på den 7 km kridhvide og SOL-beskinnede kvarts-sandstrand var dog absolut ventetiden på Hamilton værd. En smuk naturoplevelse.

Drengene øvede snorkling og blev supergode til det! Ida Marie var desværre blevet træt af at vente og sov det meste af tiden på øen.

På vej hjem på katamaranen så vi en pukkelhval i det fjerne.

Ingen kommentarer: