Vejret var skønt de første dage i Anders´og Alans skønne beach house ved St. Andrews Beach, mornington Peninsula, Victoria. Det var rart at have mulighed for at slappe af, komme over jet-lag og vænne sig til Australien i rolige omgivelser. Vi tog på småture ud (Moonlit sanctuary, udsigtspunktet Arthurs Seat + strandture) og havde besøg af Anders og Alan.
Dag 4 vågnede vi op til silende regn, kulde og stormvejr, og vi hyggede os indenfor med pool, andre spil og film. Da uvejret fortsatte dag 5, pakkede vi bilen, og tog en dag tidligere end planlagt til Melbourne, hvor vi mødtes med Anders og Alan om aftenen og overnattede på hotel.
Vores første døgn i det 12 kvm "vidunder" opfyldte til fulde vores værste fordomme om livet på camping: Regnen silede ned, det var frysende, ungerne pivede og aftensmaden stod på kold spaghetti.
Opmuntrede af byens lovende navn slog vi lejr på en campingplads ved Pampula Beach og ventede spændte på morgendagens komme.
Og minsandten om ikke vi slog øjnene op til østensolens stråler på en gylden sandstrand og vindstille og varm idyl. Vi nød vores morgenmad til synet af kænguruerne springende omkring os. Herefter fik vi en lille dukkert i den 30 grader opvarmede pool. Dagen gik med leg på legepladsen, hop på trampoliner, minigolf og ping-pong-maskiner! Der blev også tid til hyggeture på stranden:
Her er stemningsbilleder fra vores dag i nærheden af Eden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar